Gerlevs nye bydel

I Gerlev hedder den nye bydel Esrogård-kvarteret. Esrogård udstykningen er beliggende i Gerlev, Jægerspris, hvor der med den nye bro vil være direkte adgang til Frederikssundsvejen og kun 6 minutter til den nye station i Vinge.

Esrogård-kvarteret består af Rønøvej, Stenøvej og senere i 2017 bliver Hyldeholmvej anlagt og i 2018 kommer Eskilsøvej til.

I 2016 blev de første parcelhuse bygget på Rønøvej og de første grunde med parcelhuse er solgt, kvarteret er nu beboet og familier er flyttet ind. Der er i øjeblikket nye prøvehuse under opførelse på Rønøvej og det er ved at være sidste udkald for at købe grund og hus på denne vej, hvor vi kun har få ledige grunde tilbage.

Stenøvej er området med fritlæggende rækkehuse på henholdsvis 101 og 121 kvadratmeter. Vi begynder at bygge de første 12 fritliggende rækkehuse medio maj 2017, og de er klar til indflytning per 1. oktober 2017.

I dette område vil der være store rekreative områder og der bliver masser af liv mellem husene. Jeres børn kan løbe trygt omkring og bydelen er lille,

fredelig og hyggelig, men samtidig er her alt, hvad man har brug for til daglig og i fritiden. I kan gøre jeres små indkøb i den lille nærbutik og der er sportsanlæg og haller i nærområdet, hvor de mange forskellige lokale idrætsforeninger holder til.

Gerlev byder også på gode pasnings- og skoletilbud, og inden for en afstand af 100 meter er der daginstitutioner.

Områdets mange stisystemer sikrer desuden, at børnene trygt kan færdes på egen hånd til skole i Frederikssund eller med den faste skolebus til Jægerspris. Frederikssund har sit eget butikscenter, Sillebroen med 75 butikker som kun ligger 5 km væk. Med bil tager det ca. 10 minutter, på cykel et kvarter eller man kan tage buslinje 318, der har stoppested på Frederikssund Station.

Gerlev Kro ligger få hundrede meter fra Bangsbo-husene og her byder man på traditionel dansk kro-mad.